Mandagens engelske rygter
Aston Villa jagter en ny venstreback, Manchester United og Liverpool duellerer om hollandsk midtbanespiller, og Everton er tæt på at købe Southampton-angriber. Få mandagens engelske rygter her.
Manchester United er på udkig efter en ny målmand, og her har de den 29-årige græker Odysseas Vlachodimos fra Benfica i kikkerten. (Mail)
West Ham kæmper en kamp for at blive enige med Ajax omkring en købssum for deres 23-årige ghanesiske midtbaneprofil Mohammed Kudus. (Guardian)
Aston Villa overvejer at byde på Arsenals 23-årige portugisiske venstreback Nuno Tavares, da han ses som et alternativ til den 31-årige argentiner Marcos Acuna fra Sevilla, som Villa også har haft interesse i. (Fabrizio Romano)
Nottingham Forest er klar til at betale næsten 131 millioner kroner for Botafogos 19-årige brasilianske angriber Matheus Nascimento, men den unge angriber ønsker at vente med at skifte til januar, da han vil hjælpe sit hold med at vinde den brasilianske liga. (Sun)
Forest er desuden blevet enige med Sevilla omkring en handel af deres 26-årige argentinske højreback Gonzalo Montiel. Overgangssummen skulle være 78 millioner kroner. (Mail)
Liverpool og Manchester United jagter begge stadig midtbaneforstærkninger. De to engelske storklubber har fortsat interesse i Bayern Münchens 21-årige hollænder Ryan Gravenberch, som endnu ikke har slået helt igennem i det tyske. (Mirror)
Både Blackburn, QPR og Preston har kig på Hertha Berlins 20-årige tyske angriber Derry Scherhant, og overvejer at hente ham ind på en låneaftale. (Football Insider)
Everton nærmer sig enighed med Southampton omkring et køb af deres 27-årige skotske angriber Che Adams. ”The Toffees” skal efter sigende betale omkring 131 millioner kroner for ham. (Telegraph)