Fredagens engelske rygter
Af Mads Wildenhoff Pedersen

Romelu Lukaku vil vende tilbage til Chelsea fra sit lån i Inter Milan til sommer og vil føre samtaler med den kommende nye boss Mauricio Pochettino, før der træffes en beslutning om hans fremtid. (Mirror)
Pochettino ønsker, at Chelsea genoptager kontraktforhandlingerne med midtbanespiller Mason Mount, hvis kontrakt med Chelsea udløber ved udgangen af næste sæson. (Standard)
Chelsea vil kræve mellem 30-40 millioner pund (ca. 300 mio kr.) for den kroatiske midtbanespiller Mateo Kovacic, Manchester City er interesseret i den 29-årige. (Football Insider)
Manchester United er ved at gøre sig klar til at købe den engelske målmand Jordan Pickford, fra Everton, hvis deres spanske målmand David de Gea forlader klubben. (Mirror)
Emiliano Martinez vil forlade Aston Villa til sommer, og Chelsea, Manchester United og Tottenham er interesseret i den 30-årige målmand. (Gaston Edul)
Bayern München vil gerne beholde Joao Cancelo, mens Arsenal og Barcelona også er interesseret i den 28-årige portugisiske landsholdsspiller. (90 Min)
Brentford vil have £40 millioner (ca. 341 mio. kr.) for den eftertragtede spanske målmand David Raya. (Sky Sports)
Everton har stor interesse i at hente Southamptons ghanesiske forsvarsspiller Mohammed Salisu til sommer. (Football Insider)
Nottingham Forest vil afvise tilbud på Brennan Johnson, hvis de undgår nedrykning, med Aston Villa og Newcastle blandt de klubber, der har meldt interesse i den walisiske angriber. (Football Transfers)
Norwich City er klar til at skrive kontrakt med den engelske angriber Ashley Barnes, når den 33-årige angriber har kontraktudløb med Burnley til sommer. (Football Insider)
Chelseas engelske forsvarsspiller Dujon Sterling, 23, forventes at skifte til den skotske klub Rangers på en fri transfer i de kommende uger. (Standard)