Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Daniel Ehmsen

William Kvist færdig i bestyrelsen i PARKEN Sport & Entertainment

Den mangeårige danske landsholdsspiller William Kvist genopstiller ikke til bestyrelsen i PARKEN Sport & Entertainment.
I en selskabsmeddelelse tirsdag eftermiddag oplyser selskabet, at William Kvist ikke genopstiller til bestyrelsen, når selskabet holder deres ordinære generalforsamling den 21. april 2023.

William Kvist er dermed i gang med at slutte sin tid, hvor han siden 2019 har været bestyrelsesmedlem i PARKEN Sport & Entertainment. Undervejs i perioden var han ansat som fungerende sportslig leder i F.C. København, hvor han blandt andet var med til at fyre Ståle Solbakken.


Bestyrelsesformand Allan L. Agerholm udtaler følgende om William Kvist:

- Vi skylder William stor tak for hans indsats i bestyrelsen. Han tog en stor og vanskelig opgave på sig, da klubben havde brug for det, og han har siden været bindeled mellem den sportslige afdeling og bestyrelsen. Det skylder alle FCK´ere ham respekt for, og han vil altid være velkommen i klubben og i Parken

- F.C. København er inde i en rivende positiv udvikling både kommercielt og sportsligt, så nu vil vi i bestyrelsen starte arbejdet for at finde en ny kandidat til bestyrelsen. Her vil vi have fokus på at finde en med stor erfaring og international indsigt i fodboldbranchen for at sikre, at vi også fremadrettet har de kompetencer i bestyrelsen.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER