Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Daniel Fisker

Søndagens engelske rygter

Tottenham er på målmandsjagt, det bliver svært for FC Barcelona at få fingrene i Bernardo Silva, og Manchester United frygter at brænde inde med Harry Maguire.
Tottenham vil have fingrene i den engelske landsholdsmålmand Jordan Pickford til sommer, selvom den 29-årige målvogter netop har underskrevet en ny og langvarig kontrakt med Everton. (Sun)

Aston Villa-målmanden Emiliano Martínez er også et potentielt transfermål for Tottenham, som leder efter en langsigtet erstatning for 36-årige Hugo Lloris. (Sun)

Paris Saint-Germain kan tænkes at gå efter at købe Erling Haaland i Manchester City, så den norske målmaskine kan blive angrebsmakker med Kylian Mbappé. (RMC Sport)

Chelsea har gjort det til en prioritet at købe Frenkie de Jong i FC Barcelona, når sommerens transfervindue åbner. (Football Insider)

Den portugisiske angriber João Félix er glad for sit lejeophold i Chelsea, som derfor vil snakke med Atlético Madrid om en permanent transfer til sommer. (Relevo)

Den tidligere Aston Villa-manager Steven Gerrard er fløjet til Istanbul, hvor han skal forhandle med Trabzonspor om at blive klubbens nye træner. (Karar)

Manchester United er parat til at gøre Harry Kane til den dyreste, britiske spiller nogensinde, når sommerens transfervindue åbner. (Mirror)

Everton er interesseret i et sommerkøb af Sheffield United-angriberen Iliman Ndiaye. (Sun)

West Ham holder et vågent øje med Norwich-midtbanespilleren Gabriel Sara, som også er på radaren hos Atlético Madrid og RB Leipzig. (Mirror)

Manchester United-manageren Erik ten Hags sommerplaner har ikke ændret sig – efter 7-0-nederlaget til Liverpool. (Telegraph)

I Manchester United frygter man nu, at det ikke vil være muligt at sælge Harry Maguire til sommer, fordi den 30-årige englænder efter sigende tjener mere end 1,7 millioner kroner om ugen på OId Trafford. (Football Insider)

Det bliver svært for FC Barcelona at jagte en aftale med Bernardo Silva, fordi Manchester City forventer i omegnen af 590 millioner kroner for at give slip på den 28-årige midtbanespiller. (Mundo Deportivo)

Manchester City er tæt på at nå til enighed med Julián Álvarez om en ny kontrakt, som vil gøre sig gældende indtil 2028 og give den 23-årige argentiner en meget tungere lønningspose. (TyC Sports)

Naby Keïtas lønkrav har afskrækket AC Milan, som ellers var interesserede i at hente den 28-årige midtbanespiller til Milano, når hans kontrakt med Liverpool løber ud til sommer. (Calciomercato)

MLS-klubben St. Louis City er blandt de klubber, som er interesserede i at få fingrene i Roberto Firmino, når den 31-årige brasilianer forlader Liverpool til sommer. (Bleacher Report)

Olympique de Marseille kommer sandsynligvis ikke til at udløse den købsoption, der fremgår af Eric Baillys lejekontrakt, ved at bruge den Manchester United-ejede forsvarsspiller i mindst 10 af de resterende 12 ligakampe. (L’Equipe)

Chelsea har slået Newcastle United i kapløbet om den 17-årige angriber Dujuan Richards fra Phoenix All Stars. (Fabrizio Romano)

Lilles canadiske angriber, Jonathan David, har understreget, at det er enhver knægts drøm at spille i Premier League eller La Liga. (Fabrizio Romano)

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER