Daniel Fisker

Medie: Manchester City sænker prisen på Barnardo Silva

FC Barcelonas muligheder for at få fingrene i Bernardo Silva til sommer er tilsyneladende blevet bedre.
Bernardo Silva gjorde sit indtog i Manchester City i 2017, og den portugisiske midtbanekreatør har spillet en hovedrolle hos ”The Citizens”. Derudover har transferrygterne længe sendt Silva til FC Barcelona, som ifølge TEAMtalk har forsøgt at få fingrene i den 28-årige portugiser.

Mediet mener desuden at vide, at Silva tidligere var blevet udstyret med et prisskilt på 742 millioner kroner, men nu er dette prisskilt tilsyneladende skrumpet. TEAMtalk citerer Sport for, at prisen for at købe Silva til sommer 481 millioner kroner.

FC Barcelona har foreløbig ikke kunnet leve op til Manchester Citys priskrav, men det nye priskrav er efter sigende inden for den catalanske storklubs økonomiske rækkevidde. Silva er en af flere topspillere, der kan tænkes at forlade Etihad Stadium til sommer, og disse spillere bliver Pep Guardiola i så fald nødt til at erstatte.

Portugiseren har spillet 288 kampe, scoret 52 mål og leveret 56 assists i Manchester City, hvor han blandt andet har vundet fire Premier League-titler. Han bliver derfor svær at erstatte, og et af de mest oplagte bud på en erstatning er Brighton-profilen Alexis Mac Allister.

Selvom prisen på Silva tilsyneladende er faldet til 339 millioner kroner, skal ”The Citizens” ikke regne med at slippe så billigt for den 24-årige verdensmester. ”The Seagulls” har efter sigende udstyret Mac Allister med et prisskilt på 590 millioner kroner.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER