Bournemouth har fået ny ejer - har store planer for klubben
Bournemouths nye ejer har store planer om at spytte penge i klubben, hvor han ønsker at foretage adskillige forbedringer i klubben.
Den amerikanske businessman Bill Foley er den nye ejer af AFC Bournemouth, som han har købt for en estimeret værdi på cirka 867 millioner kroner. Han erstatter den tidligere ejer Maxim Demin, hvor Foley vil tiltræde som formand for klubben, og han forventes at være tilstede når Bournemouth tager imod Crystal Palace den 31. december. Bill Foley erhvervede sig 100 procent af klubbens aktier fra Demin, og han sagde følgende om sin overtagelse af klubben:
- Jeg har stor respekt for passionen og støtten fra fansene til denne klub, og jeg mener, at forbindelsen til fansene er fundamentet for succes for alle sportshold.
- Vi vil fortsætte fremad ved ’Altid at fortsætte, aldrig gå baglæns’ en fremgangsmåde som har defineret alle mine bestræbelser. Jeg er engageret i at arbejde med den bedste fodbold og business sans som muligt for at forbedre spillerudviklingen, faciliteterne samt fanoplevelserne for at putte AFC Bournemouth i den bedst mulige position til at være succesfulde.
Foley har allerede offentliggjort planerne om at udvide Vitality Stadium samt udvikle træningsanlægget i klubben. Samtidig forventes det også, at han vil give manageren Gary O’Neil en god portion penge at bruge i det kommende transfervindue.