ALT om VM

Fodbold nyheder

Gabriel Martinelli – Arsenals diamant

Af Torsten Brix

”Young Guns” har fået nok et medlem… efter han sad til bords med selveste Aubameyang og tænkte ”FUCK” – nu skal han afløse stjernen.
Article image
Da Arsenal i sæsonforberedelsen til 2022/23 var i Orlando, opstod der en joke i London-holdets trup om Gabriel Martinelli. For den unge brasilianer var meget efterspurgt af journalisterne efter en god afslutning på sidste sæson, men Martinelli tog sig så god tid til journalisterne, at holdkammeraterne mente, den 21-årige ikke ville blive færdig med at tale med journalisterne – inden sæsonstarten.


Det blev han og efter tolv kampe var han på alles læber, efter han havde lavet fem mål og to assists samt vist stor styrke imod nogle store hold. Imod Liverpool lavede han et mål og en assists – men var også kampen efter, hvor han var den spiller på banen, der havde løbet længst. Otte dage før det var han også Mikel Artetas farligste mand i sejren over rivalerne fra Tottenham og han åbnede også målfesten imod Nottingham Forest - men han har også fået god hjælp.

Hjælp på banen ved, at Arsenal har hentet Gabriel Jesus, som modstanderne har masser af fokus på, men også Oleksandr Zinchenko som Martinelli har fået et godt samarbejde med på venstrekanten. Før dette var den tidligere Arsenal-spiller og landsmand David Luiz en stor hjælp for Martinelli, og derudover har han udviklet et stærkt venskab med den nytilkomne Fabio Vieria – ligesom han har fået med Cedric Soares – der begge taler spansk. Derudover har det naturligvis hjulpet meget, at Arsenals sportsdirektør Edu også er fra Brasilien.

Efter de føromtalte kom der tre 1-0-sejre til Arsenal over Leeds i Premier League samt to kampe i Europa League, hvor Martinelli blev sparet lidt, men det er også gået stærkt for hurtigløberen. Indenfor et år er brasilianeren slået igennem i den hårde kamp om spilletiden på Arsenals offensive midtbane med andre unge spillere som Emile Smith Rowe, Bukayo Saka og Martin Ødegaard. Kampen om en plads i idealopstilingen for Arsenal startede i 2019, da den ikke-engelsktalende 18-årige knægt kom til London med sine forældre.


Enorm interesse
Vejen mod en professionel fodboldkarriere kom faktisk via futsal. I 2010 startede den bare niårige Martinelli nemlig med at dyrke indendørsspillet med den lidt tungere kugle hos Corinthians, der også på det punkt var en stormagt i Brasilien. I 2015 skiftede han så til fodboldklubben Ituano, men på trods af en tilværelse i den bare fjerdebedste række, så var der rigeligt med øjne på Martinelli allerede dengang. Det bevidner prøvetræninger hos både Manchester United og Barcelona om, men her fik angrebskometen altså ikke spillet sig til en kontrakt.


I stedet skrev han i november 2017 under på sin første professionelle kontrakt med Ituano, der bandt ham til klubben frem til efteråret 2022 – et klart bevis på, at de i Sao Paolo-klubben bestemt var klar over, hvilket talent der rendte rundt og overstrålede konkurrenterne i den brasilianske Serie D. Det gjorde han så godt, at der ifølge engelske medier var helt op mod 25 interesserede storklubber i sommeren 2019, men i sidste ende faldt valget som bekendt på Arsenal, der belønnede brasilianeren med en langvarig kontrakt.

Det formodes, at klubbens nye tekniske direktør Edu har haft en finger med i spillet. Derudover har også Francis Cagigao, klubbens Head of International Recruitment i Arsenal, haft en vigtig rolle i handelen. Han er kendt for sit store netværk i sydamerikansk fodbold, og han var ifølge Goal.com flere gange selv afsted for at overvære Martinelli op til klubskifte.


Fuld fart frem
Selvom Gabriel Martinelli blot har været i klubben forholdsvis kort tid, så har han allerede vundet indpas i fansenes hjerter – både med sine præstationer på banen, men også via udtalelser som den, som han kom med efter sejren over Bournemouth. Her proklamerede han, at han håber på at gøre karriere i Arsenal og opnå legendestatus.

Arsenal-karrieren startede med en amerikansk preseason-tur, og her viste Martinelli eksempler på sit store talent. Således scorede han i sin uofficielle debut mod Colorado Rapids, og her så man da også hans uhyggelige hurtighed, som kom til syne i kampen mod Fiorentina. Den officielle debut kom allerede i sæsonpremieren i Newcastle, da han blev indskiftet og var med til at fighte en 1-0-sejr i land. Symbolsk var det Henrikh Mkhitaryan, der forlod banen til fordel for det unge håb.

Martinelli har trods sin korte tid i klubben allerede vist en enorm alsidighed i sin spillestil. Som i hans første kamp fra start i Carabao Cup mod Nottingham Forest, der blev sendt fra Emirates Stadum med en 0-5-lussing – blandt andet efter to smukke scoringer fra Martinelli, der åbnede sin officielle målkonto med et smukt hovedstød og sidenhen lukkede målfesten med et klinisk langskud. Mål blev det også til mod Standard Liege, Vitoria Guimaraes og ikke mindst to scoringer i ligacup-nederlaget til Liverpool. Her fik han fremvist en eminent evne til at stå på det helt rette sted på det rigtige tidspunkt – en evne som bestemt ikke er alle forundt i den alder, og trods pokal-exit udråbte Liverpool-manager Jürgen Klopp efterfølgende Martinelli som årtiets talent.


Tør man nævne navnet Henry eller Anelka?
På de sociale medier er Thierry Henrys navn flere gang blevet brugt til at sammenligne den brasilianske komet, og spillemæssigt er der da også ligheder, som ved et af målene imod Leeds, hvor indersideafslutningen mindede meget om Henrys signaturafslutning.

Martinelli kan som udgangspunkt gøre sig på alle de offensive positioner. I Brasilien spillede han som oftest helt fremme, men selv foretrækker han venstrekanten, hvorfra han kan trække ind og true med sit farlige højreben. Selv kalder han Cristiano Ronaldo for sit idol, og på samme måde som portugiseren er han bedst, når han har fronten til mål og kan bruge sit stærke touch på bolden. Selvfølgelig er der fortsat lang vej til både Ronaldo og Henrys nivaeu. Én ting er dog sikkert: I Gabriel Martinelli har Arsenal fået en usleben diamant. For ikke siden Nicolas Anelka for mere end 20 år siden havde ingen Arsenal-teenagere lavet noget lignede. Det på trods af, at Arsenal har meget unge offensive spillere som Bukayo Saka og Emile Smith Rowe, der er jævnaldrende med Martinelli.

I sommeren 2020 fik Martinelli en alvorlig knæskade til en træning i Arsenal, som gjorde, at han sad udenfor længe, og i de første 13 Premier League-kampe i sæsonen 2021/22 startede han blot to gange. Med den næste håndfuld kampe lavede han fire mål og to assists. I den periode spillede Aubameyang ikke meget af de før omtalte disciplinære årsager, hvilket har en lidt pudsig historie til sig. For Gabriel Martinelli har tidligere fortalt til FourFourTwo:

- Første gang jeg skulle til frokost i Arsenal, kom Aubameyang og satte sig ved siden af mig og min første tanke var: FUCK… men han var sød og kunne tale spansk, så vi kunne tale sammen.

Nu er teenageren ikke længere starstruck – og måske kan han ende med at blive afløseren for Aubameyang. Noget af en omvæltning for Gabriel Teodoro Martinell Silva, der kom fra en ukendt brasiliansk 4. divisionsklub i Sao Paolos regionale rækker.

I Prime video-programmet ”All or Nothing” snakker Arsenal-assistenten Steve Round om Martinelli og siger blandt andet til Edu:

- Helt ærlig… så elsker jeg ham. Han træner hver dag, som om det er hans sidste dag på Jorden. Han er en diamant!

Mere om Gabriel Teodoro Martinelli Silva

Mere om Arsenal

VM 2022

Lande-beskrivelser

Profiler

Lisandro Martinez
Amsterdams carnicero
Kevin De Bruyne
Kasseret af Mourinho
Gabriel Jesus
Er fortovsmaleren med øgenavnet Tetinha ”up 4 it”?
Gabriel Martinelli
Arsenals diamant
Neymar
30 år
Rodrygo
Fundet på gaden
Vinícius Júnior
VINI, VIDI, VICI
Joachim Andersen
Ukendt rekordindkøb eller Ronald Koeman?
Martin Braithwaite
Bedre end FIFA
Andreas Cornelius
Ny i FCK… for tredje gang
Kasper Dolberg
SMIL
Christian Eriksen
Tæt på Helveg og Jan Dahl
Pierre-Emile Højbjerg
Fremskudt bryst og frie følelser
Simon Kjær
Lederen der taler med fødderne
Phil Foden
Storsamler af fodboldkort og større end Messi
Harry Kane
Otte ord
Marcus Rashford
Red for life
Raheem Sterling
Hjem til London
Ben White
Fremtidsløsningen for Arsenal?
Karim Benzema
BenzeNA eller hattrick-helt?
Olivier Giroud
Jagter Henry
Antonie Griezmann
Tidligere Esencia!
Kylian Mbappé
Den næste Pelé kender retningen
Raphaël Varane
Gennembrud imod Manchester United
Memphis Depay
Tarzan med tatoveringer
Mohammed Kudus
Alle har retten til at drømme
Takehiro Tomiyasu
Fjerde gang var lykkens gang
Luka Modric
Fra flygtning til verdens bedste
Hakim Ziyech
Gadedrengen
Robert Lewandowski
Var bedre end Messi og Ronaldo
Wojciech Szczesny
Flot aktion til VM i skyggen af Schmeichel
Joao Felix
Bedre end Ronaldo
Bruno Fernandes
Portugals redningsmand
Ronaldo
Ulidelig tilværelse, temperamentet og den handicappede dreng
Bernardo Silva
Alf'en
Xherdan Shaqiri
Alpine Messi
Granit Xhaka
Udskældt stjerne
Luka Jovic
Når 6% ikke er nok
Dušan Tadić
Den hjemvendte søn
Dušan Vlahović
DV9
Álvaro Morata
Udskældt helt
Kai Havertz
Kopi af Lampard
Edinson Cavani
Tidligere bevaret hemmelighed
Darwin Nunez
Den næste Luis Suarez eller Liverpools manglende brik?
Brenden Aaronson
The Medford Messi
Gareth Bale
Kasseret af Mourinho og Real Madrid
Daniel James
Den walisiske Usain Bolt

Vidste du om ...

VM Artikler

VM Legender

Kampe og tabeller

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik