Dansk Superliga-profil jagtes af engelske klubber
Nu beretter mediet The News, at klubben intensiverer jagten på den 23-årige dansker, da flere engelske klubber også skulle have meldt deres interesse i midtbanespilleren.
Men Portsmouth må have tålmodighed, da Silkeborg formentlig ikke vil lade spilleren gå, før kvalifikationskampene til Conference League er blevet afviklet.
- Det vil kræve noget særligt, hvis Mattsson skal forlade klubben, før de vigtige europæiske kampe, siger Silkeborgs sportschef Jesper Stüker ifølge The News.
Den øgede interesse for spilleren har fået klubben til at sætte et prisskilt på 2,5 millioner pund, svarende til omkring 21,6 millioner kroner.
Beløbet er angiveligt mere, end hvad Portsmouth i første omgang er villige til at betale.
Men det kan sagtens ende med, at Portsmouth må punge ud, eftersom flere af deres rivaler med større økonomiske muskler har meldt deres interesse - hvis de vil gøre sig nogen forhåbninger om at sikre sig den tidligere danske ungdomslandsholdsspiller.
Pelle Mattsson har lidt over et år tilbage af sin kontrakt med Silkeborg, men har tidligere været åbent om sine ambitioner om at forlade den klub, han har været tilknyttet siden han var 13 år.