LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Oliver Otte Okstrøm

Norwich-ekspert om Kvistgaarden: Én ting er sikker

Interessen for Mathias Kvistgaarden er ikke til at tage fejl af, lyder det.

Brøndby-spilleren Mathias Kvistgaarden er en spiller, som har tiltrukket sig stor opmærksomhed fra udlandet, og et skifte kan være på vej.

En af de klubber, som ser ud til at være interesseret, det er Norwich fra den næstbedste engelske række. Og det er en spiller, som medierne derfra har fået øjnene op for.

I transfer-programmet Window Watch på Eastern Daily Press satte Connor Southwell, som følger den engelske klub særdeles tæt, ord på, hvordan han ser mulighederne for at få danskeren.

- Det er en interessant sag, ikke? Det er tydeligt, når man ser nærmere på det, at det er en spiller, de har haft et godt øje til i lang tid, men der er jo stor forskel på at kunne lide en spiller, følge ham, scoute ham, analysere ham – og så rent faktisk skrive under med ham. Men én ting er sikker: de prøver, siger han og fortsætter:

- De er med i kapløbet. Og selvom forbindelsen til Lens måske virker langt fremme, er der stor interesse fra klubber rundt om i Europa. Konkurrencen er kæmpestor, og det bliver en stor forhindring, lyder det fra Connor Southwell.

Derudover peger Norwich-eksperten på, at de også er inde i billedet om spillere som Jakov Medic og Vladan Kovacevic.

- Men ikke på samme niveau som Kvistgaarden. På nuværende tidspunkt vil jeg ikke lægge alt for meget vægt på prisen, men snarere på konkurrencesituationen. 11 millioner pund er mange penge for enhver Championship-klub, understreger Southwell dog.

Derudover bliver der i udsendelsen mindet om, at man tidligere både har hentet Oscar Schwartau og Teemu Pukki, hvor særligt sidstnævnte blev en kæmpe profil for dem.

Hvis det ender med et salg i omegnen af de 100 millioner danske kroner, så vil det være Norwich' dyreste indkøb nogensinde viser en opgørelse på Transfermarkt.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder