Højlund-salg afgør Uniteds næste store køb
Ifølge mediets seniorreporter Pete O’Rourke, der i den seneste udgave af Inside Track-podcasten løfter sløret for nye oplysninger fra sine kilder, er Watkins et konkret emne i United-ledelsen – men først skal der findes en løsning på Højlund.
Den danske angriber står til at blive solgt, efter at han blot nettede 10 gange i alle turneringer i 2024/25-sæsonen. Det er markant færre mål end forventet, og Football Insider beretter, at United er indstillet på at tage et økonomisk tab i forhold til de 72 millioner pund, man betalte til Atalanta for to år siden.
Manchester United har allerede hentet Matheus Cunha for 62,5 millioner pund og er tæt på at tilføje Bryan Mbeumo fra Brentford. Men ønsket om at hente Ollie Watkins, som er tiltænkt en nøglerolle, kræver først og fremmest, at Højlunds fremtid bliver afklaret.
Aston Villa er ifølge mediet ikke ivrige efter at sælge Watkins, der har været en nøglefigur i klubbens succes og står foran europæisk fodbold i næste sæson. Men skulle United presse på, kan det blive svært at sige nej.