VM er stadig et år væk, men forberedelserne til 2026 er allerede i gang. Holdene er dybt inde i kvalifikationsrunder, justerer deres hold og tester systemer. Denne tidlige fase former billedet af, hvem der kan rejse sig, og hvem der kan kæmpe sig til finalen.

Konkurrencen vil blive spredt ud over USA, Mexico og Canada – lande med forskellige klimaer, stadiontyper og fansforventninger. Nogle gennemgår ombygning af truppen, mens andre har brugt de seneste år til at stramme deres formationer og give nyere spillere mere spilletid. Disse tidlige tegn giver mere end blot ledetråde, de viser momentum, hvilket ofte betyder mere end omdømme alene.

Rollen af ​​kvalifikationspræstation

Hvordan hold præsterer i kvalifikationen ændrer ofte, hvordan de bliver set forud for VM. Stærke resultater kan flytte udenfor forventninger og skabe mere intern tillid. Hold, der går ubesejrede eller scorer frit, bliver ofte behandlet som seriøse kandidater, mens andre, der kæmper med mindre nationer, kan blive udsat for pres, før turneringen overhovedet begynder.

På grund af dette kan oddsene for at vinde ændre sig i høj grad på grund af kvalifikationspræstationer. Fans er ikke de eneste, der ser på betting sider følger resultaterne nøje. Her kan folk finde og holde styr på VM odds, favoritterne til at vinde og meget mere.

En enkelt sejr eller et enkelt tab kan flytte et hold op eller ned på disse ranglister, hvilket afspejler, hvor meget vægt kvalifikationsformen bærer. Det handler ikke kun om at komme til turneringen længere – det handler om at vise tidligt, at man er et hold, der kan håndtere alle typer kamppres.

Kraftcentre i form, der stadig tager føringen

Argentina, Frankrig og Brasilien bliver fortsat set som hovedkræfterne. Argentina fører i øjeblikket de sydamerikanske kvalifikationer og har videreført den solide struktur, der bragte dem succes i 2022.

Spillere som Lautaro Martínez og Alexis Mac Allister er gået ind i større roller og hjælper med at bevare kontrollen i kampe og tilbyde løsninger i tætte spil. Frankrig forbliver konsekvent under Didier Deschamps. På trods af lejlighedsvise holdrotationer har de håndteret deres UEFA-kvalifikationskampe med lethed.

Brasilien, selvom det ikke er førstevalget, viser stadig styrke gennem spillere som Vinícius Jr. og Bruno Guimarães. Den nylige udnævnelse af Carlo Ancelotti som cheftræner har vist en ny retning.

En tilbagevenden til Neymar ser usandsynlig ud, men Ancelottis ledelse kan stadig stabilisere truppen. Brasilien har ikke vundet et VM siden 2002, og 2026 vil markere 24 år, hvilket afspejler afstanden før deres 1994 titelsejr i USA. Den smule historie kan give fans lidt håb.

Nye kandidater blandt fodboldnationer

Nogle lande, der engang kæmpede for at komme forbi gruppespillet, presser nu på for seriøs anerkendelse. Marokko er det klareste eksempel. Deres præstation i 2022 var ikke en engangsforestilling. Siden da har de forbedret kampkontrol og defensiv koordination og indkasseret meget få mål i CAF-kvalifikationskampene.

USA viser også, at deres spillerudviklingsprogram endelig giver pote. Med en trup fuld af spillere, der får konstant tid i europæiske klubber, har de vist bedre taktisk fleksibilitet. Deres Gold Cup- og CONCACAF Nations League-kampe har afsløret mere modenhed i, hvordan de administrerer resultaterne.

Japan fortsætter med at overgå forventningerne. Deres overgang fra en defensiv enhed til en, der er behagelig at angribe, har ført til sejre med høje mål i AFC-konkurrence. Lande som disse håber ikke længere på at forårsage en forstyrrelse, de deltager i turneringer, der planlægger at gå dybt. Skiftet er understøttet af bedre systemer, klarere roller og international erfaring på klubniveau på tværs af deres hold.

Spillere, der kunne forme turneringen

VM svinger ofte i form af et par topspillere. For 2026 viser en række navne allerede, at de kan føre deres lande fremad. Englands Jude Bellingham er blevet en stor del af Real Madrids succes og er central i Gareth Southgates planer. Hans energi og beslutningstagning på midtbanen kunne hjælpe England med at kontrollere kampe, hvor de tidligere mistede formen.

Kylian Mbappé er fortsat Frankrigs farligste angriber. Hans konsistens i både klub- og landskampe gør ham til en trussel i enhver sammenhæng. Brasiliens mandskab vil sandsynligvis stole på Vinícius Jr. ikke kun for mål, men for at bryde tætte forsvar. Hans tempo og evne til at strække hold giver Brasilien plads til at operere.

Selv spillere som Federico Valverde for Uruguay eller Khvicha Kvaratskhelia for Georgien beviser, at de kan påvirke spil på et højt niveau. Deres betydning går ud over statistikker - de påvirker rytmen og retningen af ​​spillet.