LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Oliver Otte Okstrøm

Yussuf Poulsens hovedpine: HSV-transfer vil koste ham kassen

Yussuf Poulsens løn vil se meget anderledes ud, hvis han skifter til HSV, forlyder det.

Den danske offensivspiller Yussuf Poulsen har tiltrukket sig interesse fra den tyske traditionsklub Hamburger SV, og et skifte lader til at være muligt denne sommer.

Der er dog en udfordring, skriver den tyske avis Bild.

Her er der tale om lønnen. I øjeblikket tjener “Yus” helt op omkring 52 millioner kroner om året i Leipzig inklusiv bonusser, og han har ét år tilbage af sin kontrakt med Red Bull-klubben.

I HSV ser det meget anderledes ud. Her kan de maksimalt tilbyde ham 13,5 millioner kroner, som må siges at være et markant fald på lige præcis dét område.

Hamborg-klubben har endvidere netop taget afsked med Davie Selke, som har forladt dem efter kontraktudløb.

Leipzig selv ser ud til at være opsatte på at sende Yussuf Poulsen afsted. Prisen skulle være helt nede på to til tre millioner euro, som svarer til 14-21 millioner kroner.

I den seneste sæson scorede Poulsen fem mål i de 29 kampe, som han var en del af på tværs af alle kampe.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder