Flere store navne: Disse spillere vil væk fra Manchester United
Der er en håndfuld spillere, der har meddelt Manchester United, at de vil væk fra klubben.
Manchester United starter i næste uge forberedelserne frem mod den kommende sæson, og der er flere spillere i klubben, der stadig er noget tvivl om.
Der har været en del rygter om spillere, der kan være på vej ud ad døren i den engelske storklub, og nu sætter Fabrizio Romano navn på en håndfuld af dem på det sociale medie X.
Han skriver, at både Marcus Rashford, Jadon Sancho, Antony, Alejandro Garnacho og Tyrell Malacia har meddelt Manchester United, at de ønsker at forlade klubben denne sommer.
Samtidig skriver han også, at den engelske storklub har udskudt deres tilbagevenden til klubben, da de i stedet får mulighed for at afsøge deres muligheder for en transfer.