LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Oliver Otte Okstrøm

Tysk traditionsklub vil have Yussuf Poulsen

Det ser ud til, at Yussuf Poulsen kan nærme sig et skifte efter 12 år i Leipzig.

Den tyske traditionsklub Hamburger SV lader til at være på vej til at hente den danske offensivspiller Yussuf Poulsen fra RB Leipzig. 

Det skriver Hamburger Abendblatt, som peger på, at det nyoprykkede Bundesliga-hold vil forstærke angrebet efter at have sikret sig franske Rayan Philippe.

Poulsen har været RB Leipzig tro siden 2013, hvor han kom til klubben i 3. division. Siden da har han oplevet to oprykninger, to pokaltitler og spillet over 400 kampe for klubben. 

Men nu kan 31-årige Poulsen være klar til en transfer – for første gang i 12 år.

Hamburg søger en afløser for sidste sæsons topscorer, Davie Selke, som selv tidligere på sommeren blev rygtet mod Leipzig. 

Ifølge tyske medier kan handlen falde på plads til mellem to og tre millioner euro, som svarer til 15 og 22 millioner kroner, selvom HSV gerne vil betale mindre.

Poulsen er klar til at gå ned i løn for at få mere spilletid. I sidste sæson scorede han fem mål i 29 kampe for Leipzig, men vil altså efter sigende nu prøve kræfter med en ny udfordring i Hamburg.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder