Det læser brugerne på INDKAST lige nu

1. Division - NordicBet Liga
FT
2 - 3
(1 - 2)
SønderjyskE
Hillerød
E. Frederiksen (5), M. Albæk (66)
Y. Dhaflaoui (11), M. Al-Atlassi (21), Y. Dhaflaoui (61)
Jonas Corap

Hillerød skaber stor sensation i Haderslev

Der var lagt op til en kamp, hvor det var forventet at hjemmeholdet skulle hive en rutinesejr hjem, men Hillerød havde andre planer for dagen.
Da SønderjyskE tog imod Hillerød Fodbold, var der lagt op til en kamp, hvor hjemmeholdet skulle bruge en sejr, for at holde trit med de andre tophold i NordicBetLigaen. SønderjyskE havde inden opgøret blot vundet to ud af deres seneste fem opgør, og med en sejr kunne de rykke op på tredjepladsen i tabellen over Næstved. Nedrykningskandidaterne fra Hillerød havde siden den horrible sæsonstart, så småt begyndt at få vendt skuden, med to sejre i de seneste fire kampe.

SønderjyskE startede klart bedst, derfor var det ingen overraskelse, da Emil Frederiksen scorede et fremragende mål efter 5 minutter, hvor han modtog bolden i feltet efter en 1-2-aflevering, og sparkede den køligt ind i det lange målhjørne i feltet. I det 11. minutter kom der en overraskende scoring fra Hillerøds Youssef Dhaflaoui, hvor hans afrettede afslutning snød målmanden, og gik ind til 1-1.

Efter udligningen steppede SønderjyskE op, og lagde et godt tryk på et presset Hillerød-mandskab. I det 16. minut var Emil Frederiksen tæt på at score sit andet mål i kampen, da hans skud passerrede målmanden, men en Hillerød-spiller reddede den på stregen. I kampens startfase var SønderjyskEs indlæg iøjnefaldende, hvor de konstant skabte problemer for Hillerød-defensiven.

I det 21. minut scorede Hillerød igen til 1-2, da Dhaflaoui med lækkert spil fra kanten af feltet satte sin mand med en tunnel, og lobbede bolden ind til Matin Al-Atlassi, som let kunne sparke den ind. Selvom SønderjyskE havde det meste af spillet, så blev gæsterne alligevel farlige til tider, når sønderjyderne stod med dybe kæder.

Frederik Christensen fik en gylden mulighed, for at udbygge føringen yderligere for gæsterne, men angriberen brændte en stor chance på hovedstød. I slutfasen af 1. halvleg var Hillerød klart bedst, hvor de havde de bedste chancer, og de havde klart bedste omgange med bolden. Holdene gik til pause ved stillingen 1-2 til Hillerød, og hjemmeholdets spillere fik de buhende fans' vrede at føle.

Efter pausen lavede cheftræneren for SønderjyskE Henrik Hansen tre udskiftninger, som konsekvens af den manglende kvalitet i første halvleg. Det lignede et topmotiveret SønderjyskE-mandskab, der kom ud efter pausen, hvor de hurtigt fik spillet sig frem til nogle farlige muligheder. Dog tilspillede Hillerød sig stadig fine chancer, og i det 61. minut kunne Dhaflaoui igen score til stillingen 1-3, efter en kølig afslutning i feltet.

Blot fem minutter skulle der gå efter Hillerød-scoringen, før SønderjyskE kom med et modsvar, Mads Albæk reducerede til 2-3 for værterne i et hæsblæsende drama i Haderslev. I det 75. minut havde hjemmeholdet en fremragende mulighed for at udligne, da Dakir blev passeret i målet, dog var kraften i Emil Frederiksens bold for svag, og en Hillerød-spiller nåede, at redde bolden foran målet. Hillerød var presset til det yderste i slutfasen af kampen, og hjemmeholdet lugtede for alvor blod.

I det 86. minut var SønderjyskE igen tæt på en scoring, hvor et farligt indlæg fik lov at passere forbi det bagerste område i feltet, men der var ingen SønderjyskE-spiller i området. På trods af et tungt pres fra SønderjyskE, formåede Hillerød at holde ud til sidste fløjt, og tage en 2-3 sejr med hjem til det sjællandske, efter en fremragende kamp.

Med sensations-sejren rykker Hillerød op på ottendepladsen i tabellen, samtidig forbliver SønderjyskE på fjerdepladsen i tabellen.










MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER