Europa: Champions League
FT
2 - 0
(0 - 0)
Bayern München
Barcelona
L. Hernández (50), L. Sané (54)
Kent Christensen

Optakt: Bayern München – FC Barcelona

Der er lagt op til storkamp i Tyskland, hvor Bayern München tager imod FC Barcelona og den storspillende Lewandowski
Kommentar:
Det er et Barca-mandskab med nyfunden succes, der tirsdag aften skal gæste på tyskernes hjemmebane, Allianz Arena, i en kamp, som sikkert vil tiltrække den største bevågenhed ud af rundens Champions League-gruppespilskampe. Begge storhold går ind til kampen med sæsonens første Champions League-sejr i baglommen, og tørner sammen for fjerde gang på bare to år. Når man kigger tilbage på resultaterne af de tre kampe, fra de sidste to år, tegner der sig et klart billede af Bayern-dominans, og hvis man kigger endnu længere tilbage, vil man også kunne se, at tendensen holder mere end 10 år tilbage. Bayern har vundet syv ud af deres seneste 10 kampe mod Barcelona, og har derudover haft en 14-2 målscore i de sidste tre kampe mod catalonierne.

Man skal dog passe på med at lade sig forblinde af den Bayern-dominante statistik, da sandheden ligeledes er, at Barcelona går ind til kampen med fem solide sejre i træk, og en målscore på 20-1. De har rystet spillerposen, og står nu med et hold, som langt om længe ligner et hold enhver Barcelona-tilhænger kan stå inde for, og det er også takket være de præstationer de er begyndt at levere på banen.

På trods af en flot og vigtig 0-2 udesejr mod Inter, så er status i Bayern München, at man har stået uafgjort tre kampe i træk i Bundesligaen. Skønt de skuffende pointtab i den hjemlige liga, er Bayern München dog de uovertruffet bedste målscorer i ligaen, med hele 19 mål i seks kampe. Til sammenligning har Barcelona 15 mål i fem kampe i LaLiga.

Det kan altså være en yderst svær kamp at spå om, da begge hold har ting der taler for og imod dem. Internt har Bayern statistikken med sig fra tidligere opgør. Barcelona er et nærmest nyt hold, med en bemærkelsesværdig tidligere Bayern-topscorer i Lewandowski, som ikke ser ud til at læne sig tilbage. Uagtet en skuffende 2-2 affære mod Stuttgart er faktum dog, at bookmakerne har Bayern München som favoritter i kampen.

Skader og karantæner:
Bayern München:
Bouna Sarr (Knæskade)
Kingsley Coman (Muskelskade)

Barcelona:
Ingen skader eller karantæner

Bud på kampens profil:
Robert Lewandowski tager tilbage til sin gamle hjemmebane i forrygende målhumør, hvor han i alt har scoret ni mål i seks kampe i sin debutsæson for FC Barcelona. Derfor må Barcelonas bud på kampens profil klokkeklart være Lewandowski, som potentielt set kan ende med at være henholdende i målfejringer, da hans tid i Bayern München er ej at forglemme.

Et bud på en profil fra hjemmeholdet, Bayern München, kunne være den erfarne front-angriber Thomas Müller, som udover at have muligheden for at fejre sin fødselsdag med manér også har en statistik, der taler for, at han elsker at spille mod Barcelona. Hele otte mål har han scoret i syv kampe mod catalonierne.

Bud på kampens resultat:
Selvom Allianz Arena og Bayern notorisk set er en svær modstander at stå over for, så går Barcelona fortrøstningsfuldt ind til kampen, og med ambitioner om at tage point. På samme måde må Bayern München være ivrige efter at fortsætte barca-dominansen, tage førstepladsen i gruppen, og få revanche efter forrige skuffelse mod Stuttgart. Et bud fra redaktionen på Indkast.dk bliver derfor et tætspillet 2-2 resultat, da begge hold er yderst målfarlige.

Kampen fløjtes i gang tirsdag aften klokken 21:00 på Allianz Arena i München. Kampen kan ses på TV3+ og Viaplay.

Det læser brugerne på INDKAST lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER