Lørdagens engelske rygter: Chelsea, Fulham og Arsenal
Chelsea kan spare penge ved at vente med Upamecano-træk
Chelsea kan potentielt spare omkring 335 millioner kroner, hvis de venter med at hente den 26-årige franske forsvarsspiller Dayot Upamecano indtil næste sommer, hvor hans kontrakt udløber i Bayern München. Det er dog risikabelt at vente, da Liverpool også er interesserede, og kunne gå efter ham i januar-vinduet. (Football.London)
Fulham vil forlænge med Marco Silva
Fulham intensiverer deres forsøg på at blive enige med deres portugisiske manager Marco Silva omkring at underskrive en ny kontrakt, så han ikke ender med at forlade klubben, når sæsonen er slut. (Football Insider)
City, Chelsea og United kigger på samme kantspiller
Både Manchester City, Chelsea og Manchester United er alle interesserede i FC Kölns 19-årige tyske kantspiller Said El Mala. (Sport1)
Jesus vil blive i Arsenal indtil mindst år 2027
Den 28-årige brasilianske angriber Gabriel Jesus ønsker som minimum at blive i Arsenal, indtil hans kontrakt udløber i juni 2027. (ESPN)
Palace-lejesvend skal spille 10 kampe for at få permanent skifte
Crystal Palaces låneaftale med Getafes 22-årige nigerianske angriber Christantus Uche vil kun kunne gøres permanent, hvis han spiller 10 kampe eller flere for klubben. (Sport)