Træners håb: Højlund skal være klar til topbrag
Højlund, der siden sit skifte fra Manchester United til Napoli har fundet formen igen, står som en af nøglespillerne i Contes offensiv. Derfor vil et fravær være et hårdt slag for syditalienerne, der i forvejen må undvære både Stanislav Lobotka og Amir Rrahmani med skader.
Den 22-årige dansker skiftede til Napoli på en lejeaftale med købsoption i sommer, efter Inter i sidste øjeblik valgte at opgive interessen for ham. I Napoli blev han hentet ind som erstatning for den langtidsskadede Romelu Lukaku – og han har hurtigt vist sit værd, blandt andet med scoringer i Champions League.
Men uden Højlund kan Napoli stå over for en udfordrende opgave mod Inter. Reserveangriberen Lorenzo Lucca har haft en vanskelig start på sæsonen og fik desuden rødt kort i 6-2-nederlaget til PSV Eindhoven tidligere på ugen.
Conte håber derfor, at Højlund når at blive klar i tide til at lede frontlinjen, når Napoli søndag tager imod de forsvarende mestre på Stadio Diego Armando Maradona.