Stimen skal vendes: Men Liverpool er meget hårdt ramt
Ifølge Liverpool Echo kan otte spillere misse kampen på Gtech Community Stadium. Blandt de største spørgsmålstegn er Alexander Isak, der blev udskiftet ved pausen i 5-1-sejren over Eintracht Frankfurt i Champions League.
“Alex har det ikke så slemt, men det er et åbent spørgsmål, om han kan spille i weekenden,” siger Arne Slot på pressemødet forud for opgøret.
Også Ryan Gravenberch er tvivlsom efter en ankelskade mod Manchester United, mens Jeremie Frimpong er helt ude med en forstrækning i baglåret. “Han kommer ikke til at spille hverken denne eller næste uge,” fastslår Slot.
Alisson Becker misser fortsat kampene med en lårskade, og Giovanni Leoni er langtidsskadet efter et sprængt korsbånd.
På modstanderens holdkort må Brentford undvære Aaron Hickey, mens Josh Dasilva og Antoni Milambo fortsat sidder ude med knæproblemer.
Liverpool kommer dog til kampen med en smule fornyet selvtillid efter midtugens storsejr i Tyskland, hvor Hugo Ekitike nettede mod sin tidligere klub. Slot og co. skal nu bruge tre point for at undgå klubbens længste stime med nederlag i Premier League siden 2017.