Højlunds permanente skifte til Napoli kan blive en realitet i næste måned!
- Nej jeg tror ikke, at Rasmus Højlund vender tilbage til Manchester United. Min følelse er ret klar. Rasmus Højlund er nu skadet, og har været det i de sidste par kampe, men som I nævnte det, så er han startet rigtig godt i Serie A og Champions League med Napoli. Og forventningen fra alle involverede parter: Spillere, agenter, klubber, både Napoli og United er på, at frikøbsklausulen på knap 329 millioner kroner vil blive indløst i næste måned.
Sådan lyder den klare melding fra den respekterede transferjournalist Fabrizio Romano angående den 22-årige danske landsholdsangriber Rasmus Højlund i podcasten ”Here We Go.”
Højlund har allerede lavet fire mål i seks kampe for syditalienerne, og målsnittet er derfor allerede i markant bedre fremgang for det store danske angrebshåb.
Og Højlunds præstationer skulle altså angiveligt allerede have medført, at de forsvarende italienske mestre altså vil hente Højlund permanent til klubben i nærmeste fremtid.
Sammenlignet med tallene i Manchester United fra sidste sæson har Højlund desuden allerede tangeret sin måltotal, da han i løbet af de hele 32 optrædener han fik, lavede fire mål i alt.