LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Niklas Gerster

Costa er alligevel på vej til Premier League

Diego Costa kan formentlig snart trække i Wolves-trøjen, selvom skiftet blev besværet af manglende arbejdstilladelse.
Vi kunne i går på Indkast.dk fortælle at den tidligere Chelsea- og Atletico Madrid-målræv Diego Costa fik forpurret sit skifte til Wolverhampton. Dette skyldtes, at han fik afvist sin arbejdstilladelse, da han ikke har spillet fodbold i 2022. Wolves appellerede til beslutningen, og det høster de så nu frugterne af.

Ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano er den 33-årige spanier nemlig på vej til England for at få de sidste detaljer på plads i kontrakten. Angiveligt skulle de være enige om en 1-årig kontrakt. Dermed ser Wolves ud til at have scoret en gratis handel, da Costa i øjeblikket står uden klub.

Dermed ser det ud til, at vi snart får gensyn med en gammel Premier League-bomber. Costa scorede mål på samlebånd for Chelsea fra 2014-2017. Formkurven og alderen har dog efterhånden sat sine spor. Senest tørnede han ud på et noget lavere niveau hos Atletico Mineiro i Brasilien. Måske kan han genfinde målnæsen i Wolves? Det har de i hvert fald hårdt brug for, da de blot har scoret tre mål i de første seks ligakampe.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder