LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Daniel Fisker

Haaland: Champions League er min yndlingsturnering

Erling Haaland er søndag blevet officielt præsenteret i Manchester City, og her mindede den norske målmaskine verden om, at Champions League er hans yndlingsturnering.
Tusindvis af mennesker var søndag dukket op til Manchester Citys officielle præsentation af Erling Haaland, Stefan Ortega og Julian Alvarez. Nordmanden satte fra scenen satte ord på skiftet fra Borussia Dortmund til Manchester City – og den engelske storklub i det hele taget.

- Jeg havde en følelse i maven. Måden de spiller på. Jeg havde følelsen for City, udtaler Erling Haaland til Manchester Citys officelle hjemmeside.

Der er så mange gode spillere. Der er et enormt potentiale. City er allerede vindere, og der er allerede et enormt potentiale. Jeg glæder mig allerede.

- Enhver fodboldspiller ønsker at vinde trofæer og blive bedre hver eneste dag.

- Indimellem ser jeg spillere posere med trofæer, og så siger jeg ”Jeg ville elske at være dig”. Lad os blive ved med at arbejde hårdt, og så vil vi forhåbentlig vinde nogle trofæer.

- Jeg har sagt det før: Champions League er min yndlingsturnering.

Haaland slog dog også fast, at der venter ham en stor udfordring, når arbejdet i Manchester City begynder. Den 21-årige nordmand har allerede spillet fodbold i tre forskellige lande – England bliver det fjerde. Den rejsevante målmaskine glæder sig til at have det sjovt i det engelske.

- Det er en stor udfordring.

- Det er et nyt land, en ny liga, en ny træner… Alt er nyt. Jeg ved, hvordan det er at komme til en ny klub. Det har jeg gjort et par gange før.

- Forhåbentlig kan jeg bidrage med noget kvalitet Jeg ønsker som angriber at have det sjovt. Når jeg har det sjovt, så scorer jeg mål og nyder at spille. Jeg håber på at smile meget.

Da Haaland slog sine folder i angrebet hos Borussia Dortmund, nåede han at møde sin nye klub i Champions League, og det var tilsyneladende et møde, som gjorde indtryk.

- Jeg spillede mod City, og man ser noget på TV, men når du møder det i virkeligheden, er det totalt anderledes.

- Jeg rørte ikke bolden i 25 minutter!

- Jeg sagde til Gündogan ”Please lad være med at spille tika-taka-fodbold!” City skaber chancer på et andet niveau. Det er det, jeg vil være en del af.

Erling Haaland, som er søn af den tidligere Manchester City-spiller Alf-Inge Haaland, kommer til Etihad Stadium med noget af et CV. Han fik sit gennembrud i Red Bull Salzburg, hvor han scorede 29 mål i 27 kampe, mens det i Borussia Dortmund blev til 85 mål i 88 kampe.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder