Fodbold nyheder

Real Sociedad lurer på Daniel Wass

Af Niklas Gerster

Den 33-årige danske landsholdsspiller er angiveligt på blokken hos den mellemstore spanske klub.

Article image

Daniel Wass er ude i kulden hos Atletico Madrid, hvor han efter en langtidsskade aldrig rigtigt har kunnet spille sig tilbage i varmen hos træner Diego Simeone. Dermed tyder alt på, at Wass skal have fundet sig en ny arbejdsgiver. Dette kunne potentielt blive Real Sociedad, hvis man skal tro det spanske medie ElGolDigital.


Ifølge kilderne i det spanske er Real Sociedad på jagt efter en erstatning for deres højre back Joseba Zaldua, som forlader klubben. Mediet nævner i den forbindelse Wass som en potentiel afløser, og fremhæver hans alsidighed som en vigtig faktor, for det Real Sociedad står og mangler.

Udover den manglende dækning på højre back pointerer det spanske medie også, at Wass kan lukke det potentielle hul, som deres offensive midtbanemand Rafinha muligvis vil efterlade. Dog er det usikkert om han skal tilbage til Paris Saint-Germain efter sit lejeophold.

Den spanske klub fra San Sebastian afsluttede deres seneste La Liga-sæson på en 6. plads, og derudover var de iblandt de sidste 32 i Europa League, hvor de dog måtte se sig slåede af RB Leipzig. Er Real Sociedad mon den rette hylde for Wass i hans jagt på flere spilleminutter op til den forestående VM-slutrunde?

Mere om Daniel Wass

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik