LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Patrick Andersen

Dansker forlænger amerikansk eventyr

San Diego FC har meddelt, at klubbens anfører Jeppe Tverskov har forlænget sin kontrakt frem til 2027 med option på endnu et år.

Den tidligere FC Nordsjælland-spiller kom til San Diego inden klubbens første sæson i MLS og har haft en nøglerolle i holdets imponerende debutår. Med 2 mål og 13 assists har Tverskov været en central skikkelse i den midtbane, der sikrede klubben en rekordstor pointsum for en oprykkersæson (63 point) og førstepladsen i Western Conference.

Den stærke sæson blev også belønnet med en plads på MLS All-Star-holdet 2025, sammen med holdkammeraterne Anders Dreyer og Hirving “Chucky” Lozano.

 “Fra at være en af vores første signinger til at blive klubbens første anfører har Jeppe været en afgørende del af vores tidlige succes – både på og uden for banen,” siger sportsdirektør Tyler Heaps.

“Han har ikke bare præsteret på et højt niveau, men også været med til at implementere den måde, vi ønsker at spille fodbold på. Vi glæder os til, at Jeppe og hans familie fortsætter med at kalde San Diego deres hjem og være med til at drive klubben fremad.”

San Diego FC får snart mulighed for at bygge videre på succesen, når holdet søndag spiller sin første kamp nogensinde i MLS Cup Playoffs mod Portland Timbers på Snapdragon Stadium.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder