Ramsey i exit-forhandlinger med Den Gamle Dame
Af Daniel Fisker

Ritzau-Scanpix |
Den kontrakt, som Juventus og Ramsey underskrev i 2019, strækker sig til sommeren 2023, men nu kunne noget tyde på, at kontrakten bliver revet over – hvis Ramsey og Den Gamle Dame vel at mærke kan blive enige. Der er tilsyneladende langt til enighed i Norditalien.
CalcioMercato mener at vide, at Ramsey forlanger 30 millioner kroner for at indvillige i at ophæve kontrakten, som i 2019 – ifølge Gazzetta dello Sport – sikrede Ramsey en nettoårsløn på 52 millioner kroner. Juventus håber dog på at kunne slippe med at betale 15 millioner kroner.
Ramsey har siden 31. januar været udlejet til skotske Rangers, som ikke har ønsket at gøre den 31-årige walisers lejeaftale permanent. Cardiff City er efter sigende interesserede i Ramsey, mens Andrea Pirlo og Fatih Karagümrük også skulle stå klar i kulissen.