LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Daniel Fisker

Avis: Erik ten Hag må nøjes

The Mirror mener, at Manchester United-manageren Erik ten Hag må nøjes med et transferbudget på godt og vel en milliard kroner.
Manchester United var efter sigende ude med snøren efter den daværende Benfica-angriber Darwin Núñez, som endte i Liverpool, men det skulle tilsyneladende tilskrives Manchester Uniteds forholdsvis beskedne transferbudget, at det ikke lykkedes for ”The Red Devils” at få fingrene i den 22-årige angriber.

The Mirror mener således at vide, at Erik ten Hag ”kun” har godt og vel en milliard kroner til rådighed, og det kan være ensbetydende med flere udfordringer i løbet af sommerens transfervindue.

Den engelske avis mener ydermere at vide, at Ten Hag er ude efter en midtstopper, en kreativ midtbanespiller, en defensiv midtbanespiller og en alsidig angriber. Derudover ønsker Manchester Uniteds hollandske manager også at styrke truppen på begge back-positioner.

Manchester United har allerede mistet fem førsteholdsspillere denne sommer – Paul Pogba, Jesse Lingard, Edinson Cavani, Nemanja Matic og Juan Mata – så derfor skal Ten Hag bruge sit transferbudget med omtanke, hvis han vil have et forstærket mandskab med ud på den anden side af transfervinduet.

FC Barcelonas midtbaneprofil Frenkie de Jong står efter sigende højest på Manchester Uniteds ønskeliste, hvorpå Ajax-duoen Lisandro Martínez og Antony også befinder sig. Barca forlanger efter sigende 650 millioner kroner for De Jong, mens ”The Red Devils” kun er villige til at betale 565 millioner kroner.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder