Fodbold nyheder

Glen Johnson om Raphinha: Han er god nok til at sparke døren ind

Af Daniel Fisker

Den tidligere Liverpool-spiller Glen Johnson har høje tanker om Leeds-profilen Raphinha.

Article image

Leeds United får efter al sandsynlighed svært ved at holde på Raphinha i sommerens transfervindue, hvor bejlerne efter sigende står i kø. En af disse bejlere er efter sigende Liverpool, hvor Mohamed Salah og Luis Diaz dog sidder tungt på kant-pladserne i startopstillingen.


Den tidligere Liverpool-spiller Glen Johnson mener dog, at Raphinha er god nok til at kunne få fast spilletid på Anfield, hvor Jürgen Klopp – udover Salah og Diaz – på nuværende tidspunkt også har Takumi Minamino og Harvey Elliot at vælge imellem.

- Jeg synes, at han er god nok til at sikre sig en plads i startopstillingen. Hvis man tager til en større klub, så må man forvente at skulle kæmpe for sin plads, udtaler Glen Johnson ifølge Liverpool Echo.

- Jeg tror, at han er god nok til at sparke døren ind, og jeg tror, at han vil få nok spilletid i Liverpool. Man skal også huske på, hvis han tager til Liverpool, at de spiller dobbelt så mange kampe som Leeds.

Raphinha, som skiftede fra Stade Rennais til Leeds United i oktober 2020, scorede 11 mål i den forgangne Premier League-sæson, hvor den 25-årige brasilianer nåede at spille 35 kampe, mens han fik sin debut på det brasilianske landshold i oktober 2021.

Mere om Raphinha

Mere om Leeds

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik