Fodbold nyheder

Avis: Barcelona aviser United-bud på hollænder

Af Anders Mathiasen

Manchester United har angiveligt sendt deres første bud til FC Barcelona.

Article image
Ritzau-Scanpix

Manchester United har sat alt ind på at hente FC Barcelonas hollandske midtbanespiller Frenkie de Jong, som den nye United-manager Erik ten Haag mener vil få en hovedrolle på det nye Manchester United-hold, der skal opbygges nu.


Men nu møder Manchester United modstand i deres kamp for hollænderen, da FC Barcelona angiveligt har afvist Uniteds første bud på De Jong.

Ifølge den engelske avis The Guardian, har Barcelona afvist Manchester Uniteds første bud på den hollandske stjernespiller. United sendte angiveligt et bud på sammenlagt 70 millioner euro, hvilket svarer til 520 millioner kroner, men det var ikke nok for Barcelona.

Barcelona vil ifølge The Guardian have 85 millioner euro for Frenkie de Jong, så der skal flere millioner til, hvis Manchester United vil have hollænderen i den røde trøje i næste sæson.

Frenkie de Jong har tidligere været ude at sige, at han håber på at spille i Barcelona i mange år endnu, så hvis det udelukkende var op til ham, skulle han ikke skifte klub i dette transfervindue - dog er der andre variabler, der spiller ind.

Barcelona kunne nemlig på grund af deres økonomiske situation være tilbøjelige til at sælge Frenkie de Jong, da det ville give plads i budgettet til at hente nye spillere til Xavis projekt i Barcelona, som ellers ser svært ud med Barcelonas nuværende økonomiske situation.

Mere om Frenkie de Jong

Mere om Barcelona

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik