LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Anders Vestergaard

Nørgaard: Jeg vil tilbage til Brøndby på et tidspunkt

Christian Nørgaard nyder lige nu livet i England og Premier League, men han vil gerne hjem til Brøndby på et tidspunkt. Det fortalte han i et interview med Bold.dk.
Lige nu nyder Christian Nørgaard sin tid i Brentford, hvor den 28-årige midtbane-profil oplever stor succes i Premier League dansker-klubben Brentford. Men på et tidspunkt vil han gerne tilbage til dansk fodbold. Det afslørede han til Bold.dk

- Lige nu føler jeg jo, at jeg er i min bedste alder og spiller det bedste fodbold, jeg har spillet, så det er klart, at det er ikke på tale lige nu, men på et eller andet tidspunkt vil min familie og jeg gerne hjem og bo en dag. (…) Jeg regner da med, at jeg slutter af herhjemme. Det har altid været drømmen at vende tilbage til Brøndby, men der er stadig lidt tid til. Det er ikke noget, vi går og snakker om på daglig basis, fortalte Christian Nørgaard til bold.dk.

Det er dog ikke ham selv, som går og tænker på at vende hjem til Danmark lige nu, men derimod landsholdsspillerens kone.

- Det er nok noget, som fruen har planlagt. (…) Jeg har ikke planlagt det endnu, så jeg ved ikke, hvornår det bliver. Mon ikke vi på et tidspunkt vender snuden hjem, men lige nu er det sgu sjovt at spille fodbold i Premier League og Brentford, så det er også med at nyde det og ikke tænke for langt ud i fremtiden.

Nørgaard blev en fan-darling i Brøndby IF hvor han var fra 2013 til sommeren 2018, hvor han tog skiftet til Serie A-klubben Fiorentina.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder