Flere klubber viser interesse for Manchester United-spiller
I den netop afsluttede sæson var Jadon Sancho lejet ud fra Manchester United til Chelsea, hvor englænderen dog havde blandet succes.
Egentlig var der en aftale mellem de to klubber om, at Chelsea skulle hente Sancho på en permanent aftale denne sommer, men nu har Chelsea betalt for at komme ud af den aftale, så de ikke beholder Sancho.
Den 25-årige englænder er dog stadig en af de spillere, Manchester United gerne vil af med denne sommer, så de kan få frigivet noget mere økonomi i det kommende transfervindue.
Det ser dog heller ikke ud til, at det bliver noget problem at komme af med ham, da der er flere klubber, der viser interesse, skriver TeamTalk.
Mediet kan fortælle, at Aston Villa er den seneste klub, der har kastet sig ind i kampen om den engelske spiller, men der er også interesse fra de to italienske storklubber AC Milan og Napoli.