Liverpool-profil afslører dialog med andre klubber
Luis Diaz har stadig to år tilbage af sin nuværende kontrakt med Liverpool, men han indrømmer selv, at hans repræsentanter allerede har indledt dialog med flere klubber.
“Jeg er meget, meget glad i Liverpool. Fra første dag har de fået mig til at føle mig utrolig velkommen,” siger Diaz, der lige nu er samlet med det colombianske landshold.
“Vi er i kontakt med Liverpool, men samtidig også med andre klubber. Det er helt normalt, transfermarkedet er åbent, og vi prøver at finde ud af, hvad der er bedst for alle parter.”
Den colombianske landsholdsspiller understreger dog, at han også gerne bliver på Anfield.
“Jeg afventer, hvad der sker. Hvis Liverpool ikke kommer med et godt tilbud, har jeg stadig to år tilbage, og jeg ville være glad for at blive.”
Luis Diaz kom til Liverpool fra FC Porto i januar 2022 for omkring 49 millioner pund. Han spillede en stor rolle, da Liverpool senest vandt Premier League med 13 mål og fem assists.
I alt står Diaz noteret for 41 mål i 148 kampe for Liverpool, hvor han har vundet Premier League, FA Cup og Liga Cuppen to gange.