Søndagens internationale rygter
Af Philip Dar

Paris Saint-Germain forbereder et sidste bud på Paul Pogba, men Juventus er sikker på, at den 29-årige franske midtbanespiller vil tilslutte sig dem på en treårig aftale, hvor han vil tjene 88 millioner kroner om året, når hans Manchester United-kontrakt udløber til sommer. (Mail)
Den franske angriber Kylian Mbappe informerede Real Madrid-præsident Florentino Perez om sin beslutning om at blive i PSG, via en tekstbesked. (Express)
Celtic undersøger muligheden for at hente den 23-årige argentinske venstreback Francisco Ortega, som kommer fra Buenos Aires-klubben, Velez Sarsfield. (Mail)
Inter vil have kroatiske Ivan Perisic til at underskrive en ny aftale efter en række klubber, heriblandt Tottenham, Chelsea og Juventus, har vist interesse. (Mail)
Den italienske centerback Giorgio Chiellini er i forhandlinger med Los Angeles FC om at skifte til MLS-klubben på en fri transfer, når den 37-årige forlader Juventus til sommer. (Goal)
Sheffield Wednesday-midtbanespiller, Josh Windass, er i kikkerten hos den argentinske klub, Club Atletico Talleres, som trænes af Windass´ tidligere manager i Rangers, Pedro Caixinha. Spillerens repræsentanter skal mødes med klubbens ledelse omkring et sommerskifte for den 28-årige englænder. (Cesar Luis Merlo, Twitter)
Real Madrid-boss Carlo Ancelotti udtaler, at den spanske midtbanespiller Isco forlader klubben, når hans kontrakt udløber i slutningen af indeværende sommer. (Mail)
Spanske Riqui Puig og Oscar Mingueza forventes at forlade FC Barcelona sammen med franske Samuel Umtiti og danske Martin Braithwaite. (Fabrizio Romano, Twitter)