Fodbold nyheder

Rangers-forsvarer advarer: Frankfurt er et farligt hold

Af Daniel Fisker

Rangers-forsvareren Leon Balogun har et indgående kendskab til onsdagens Europa League-finalemodstander Eintracht Frankfurt.

Article image

Rangers må ifølge forsvarsveteranen Leon Balogun ikke undervurderer Eintracht Frankfurt, som skotterne tørner sammen med i Europa League-finalen onsdag aften. Den tyskfødte forsvarsspiller startede sin førsteholdskarriere i tyske Türkiyemspor og tilbragte herefter 11 år i tysk fodbold.


Dermed har han et indgående kendskab til Eintracht Frankfurt, som han foreløbig har mødt fem gange i sin karriere. Disse fem kampe er endt med to sejre og tre nederlag til Balogun, som både har stået overfor Eintracht Frankfurt i en Mainz og en Fortuna Düsseldorf-trøje. Han har derfor en naturlig respekt for ”Die Adler”.

- Frankfurt er et farligt hold, udtaler Leon Balogun ifølge Kicker.

- Man slår ikke bare Barcelona og West Ham ud.

- Det, jeg ved fra derbyerne er, at Eintracht er meget sammentømrede, de spiller fysisk, og de gør det ubehageligt for deres modstandere – især når der er noget på spil.

- Det er en dobbeltopgave, men det synes Frankfurt-mandskabet også.

Leon Balogun sluttede sig til Rangers i sommeren 2020, da han skiftede på en fri transfer fra Wigan Athletic. Siden er det blevet til 64 kampe – heraf 36 kampe i den igangværende sæson og 10 kampe i Europa League, inden sæsonens sidste kamp onsdag aften.

Mere om Leon-Aderemi Balogun

Mere om Rangers

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik