Corner i mesterskabsfest
Den danske landsholdsangriber er blevet en stor helt..
- Altså, jeg kan ikke gå på gaden, uden at blive stoppet. Det er umuligt. Jeg holder mig til de steder, hvor jeg ved, at der ikke er så mange mennesker. Simpelthen. Jeg har ikke engang set midtbyen endnu, fordi altså, jeg kan ikke gå rundt derinde. Det er umuligt…
Sådan siger Andreas Cornelius til Tipsbladet. Han spiller for Trabzonspor, der er ved at vinde deres første mesterskab i 38 år og fansene er helt elektriske – beretter ”Corner”:
- Det adskiller sig fra alle steder, jeg har spillet. Det gør det helt sikkert. Der var måske lidt af det samme i Atalanta, det var nok det nærmeste, man kommer på det, men slet ikke på det her niveau. Det er noget helt andet her. Et eksempel er, da vi vandt på udebane her sidste gang, vi spillede, hvor vi kom hjem klokken to om natten. Vi brugte to timer på at komme hjem fra lufthavnen, fordi vi kørte i sneglefart, fordi fansene festede rundt om bussen hele vejen ud til anlægget. Og det tager normalt 5-10 minutter at køre den tur.