Fodbold nyheder

Vild milepæl: Real Madrid-stjerne overhaler Ramos, Benzema og Marcelo

Af Asbjørn Steffensen

Vinicius Junior har gang i en forrygende sæson og er netop blevet en af de yngste spillere i Real Madrids historie til at nå 100 sejre.

Article image

Vinicius Junior har i den grad fået sit gennembrud for Real Madrid i denne sæson, hvor han har bidraget med både mål og assists, så den spanske kongeklub nu ligger lunt i førersædet i La Liga.


Lørdag vandt Real Madrid endnu engang i den spanske liga. Denne gang var det Getafe, der måtte smage hovedstadsklubbens storspil og overlegenhed, og Vinicius gjorde igen god figur.

Faktisk kunne Vinicius med sejren kalde sig en af de yngste Real Madrid-spillere nogensinde til at nå 100 sejre for klubben.

Vinicius' flotte milepæl blev gjort i en alder af bare 21 år og 271 dage. Han overhaler dermed flere klublegender som Karim Benzema, Sergio Ramos, Marcelo, Raphael Varane og Gonzalo Higuain, som alle nåede deres 100. sejr efter de var fyldt 25.

Den unge brasilianer har været i Real Madrid siden 2018, efter han kom til fra den brasilianske klub Flamengo.

I alle turneringer denne sæson har Vinicius scoret 17 mål og lavet 16 assisst.

Mere om Vinícius Júnior

Mere om Real Madrid

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik