Fodbold nyheder

Klar til bruge 750 millioner:
AC Milan går efter disse spillere til sommer

Af Asbjørn Steffensen

Det italienske førerhold er klar til at bruge en ordentlig bunke penge på en flok profilerede spillere til sommer.
Article image
Ritzau-Scanpix
AC Milan har gang i en rigtig god sæson, der blandt andet har budt på et comeback i Champions League og i skrivende stund en førsteplads i Serie A. Selvom fundamentet ser solidt ud, forlyder det, at klubben er klar til at bruge store summer på spillere denne sommer.


Ifølge den italienske avis La Gazzetta dello Sport er AC Milan villige til at bruge hele 750 millioner kroner på at hente nye profiler til klubben.

Avisen skriver, at klubbens førsteprioritet er den hollandske forsvarsprofil, Sven Botman, der til dagligt spiller i franske Lille og havde store aktier i klubbens mesterskab i fjor.

Derudover er Botmans holdkammerat, portugisiske Renato Sanches, blevet udset til at overtage ivorianske Kessies plads på midtbanen hos AC Milan.

I angrebet har Milano-klubben udset sig 23-årige Gianluca Scamacca fra liga-rivalerne, Sassuolo. Scamacca har scoret 13 ligamål denne sæson.

Sidst men ikke mindst vil AC Milan hente Liverpools super sub, Divock Origi, som supplement til angrebet.


AC Milan fører Serie A med syv kampe igen og har et enkelt point ned til efterfølgerne fra Napoli og fire point ned til rivalerne fra Inter.


Relaterede artikler

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik