Barca-angriber sat til at finde ny klub
Martin Braithwaites tid i FC Barcelona er med al sandsynlighed slut til sommer.
FC Barcelona hentede Martin Braithwaite i vinteren 2020, som en nødløsning i angrebet efter Ousmane Dembele blev langtidsskadet samme vinter. Den catalanske hovedstadsklub skulle betale Braithwaites daværende klub Leganes 133 millioner kroner for at erhverve sig danskeren.
Selvom Braithwaite aldrig har været en stjernespiller på Barca-holdet, har han vundet mange Barca-fans hjerter med sine hårde arbejdsmoral. Derudover har han scoret flere vigtige mål for klubben. Her kan man for eksempel nævne målet til 3-0 i Copa del Rey-semifinalekampen mod Sevilla i sidste sæson, der sikrede FC Barcelona en plads i finalen, som man senere vandt.
Under den tidligere træner Ronald Koeman var han en værdsat spiller i truppen, og han startede også den nuværende sæson godt med to mål i åbningskampen mod Real Sociedad. Dog blev hans gode start på sæsonen spoleret af en langtidsskade, og da han endelig var skaden kvit, var Xavi blevet ansat som træner, og med nye spillere som Ferran Torres, Aubameyang og Adama Traore i truppen, blev Martin Braithwaite sendt bagerst i køen, og siden da er det ikke blevet til meget spilletid.
Martin Braithwaites muligheder for at blive i FC Barcelona ser vanskelige ud. I Catalonien har man planer om at hente mindst en angriber mere i sommerens transfervindue, mens man også vil have ryddet op i truppen, og der må danskeren ses som en del af den oprydning.
Martin Braithwaite og sin agent er blevet gjort opmærksom på, at man skal kigge efter en ny klub til næste sæson, og flere Premier League klubber har ifølge den spanske avis SPORT allerede meldt deres interesse, især West Ham meldes at være meget interesserede i spilleren.
I Barcelona tror man ikke, det bliver problematisk at skille sig af med danskeren. Braithwaite er til dels interesseret i at finde en klub, hvor han kan få fast spilletid for at sikre sig en plads i Danmarks VM-trup. Derudover mener man, at mange klubber vil være interesserede i at få en spiller som Braithwaite ind i truppen, da især hans arbejdsmoral og personlighed er prisværdig og forbilledlig.