Fodbold nyheder

Mancini på ønskelisten hos europæiske giganter

Af Stefan Lindahl

Efter den missede VM-kvalifikation med Italien er Roberto Mancini blevet et varmt navn på rygtebørsen, hvor særligt Manchester United og Paris Saint-Germain skulle være ude efter træneren.

Article image
Ritzau-Scanpix

Da Italien torsdag missede muligheden for VM-kvalifikation, så endte Roberto Mancinis regeringsperiode som italienske landstræner måske også. Mediet Mirror spår i hvert fald i, at italieneren er færdig i jobbet, når træningskampen mod Tyrkiet er afviklet på tirsdag.


Hvis Mancini trækker stikket fire år før, hans kontrakt med Italien udløber, så kommer italieneren dog ikke til at vente længe på et top-trænerjob, hvis man skal tro blandt andre det britiske medie. Angiveligt er italieneren både på blokken hos Manchester United og Paris Saint-Germain ifølge Mirror og Sportitalia. Begge klubber forventes efter sigende at skifte ud på trænerbænken efter indeværende sæson.

Et klub-trænerjob er ikke uvant for Mancini. Tidligere i trænerkarrieren har italieneren stået i spidsen for Fiorentina, Lazio, Inter, Manchester City, Galatasaray og Zenit Skt. Petersborg. I pokalskabet fra sine klub-trænerjobs har Mancini blandt andet vundet tre italienske mesterskaber og en enkel Premier League-titel.

Relaterede artikler

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik

ANNONCE