England: Premier League
FT
0 - 1
(0 - 1)
Aston Villa
Arsenal
B. Saka (30)
Torsten Brix

Endelig en Arsenal-sejr på Villa Park

Tandløse Aston Villa kom ikke til meget imod trætte Arsenal.
Arsenal havde inden lørdagens tidlige Premier League-kamp tabt de sidste to gange de havde besøgt Aston Villa, men det var ikke til at se i første halvleg. Hjemmeholdet på Villa Park havde i de første 45 minutter ikke en eneste afslutning imod reservekeeperen Bernd Leno i Arsenal-målet.

I den anden ende stod en anden tidligere målmandsreserve for Arsenal nemlig Emiliano Martinez, der måtte hive en refleksredning op for at undgå et selvmål af Aston Villa. Men efter en halv times spil var han chanceløs, da Bukayo Saka scorede kampens eneste mål ved en flad afslutning.

De sidste 45 minutter kom Villa til lidt flere chancer og Ollie Watkins havde blandt andet et skud på stolpen. I den periode virkede Arsenal-spillerne meget trætte. Kampen var Arsenals tredje kamp på seks dage, hvilket virker underligt, når deres næste kamp først er om 16 dage – nemlig den 4. april imod Crystal Palace. På de seks dage har Arsenal slået Leicester, spillet lige op med Liverpool i en time og nu Aston Villa, som Arsenal besejrede – på Villa Park.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER