Fodbold nyheder

Marcelo Bielsa – Exit til ”El Loco” fra den etværelseslejlighed oven på en slikbutik

Af Torsten Brix

Fodboldens kraftfulde træner lever et helt andet liv, end man forventer… nu er det slut i Premier League.

Article image
Ritzau-Scanpix

Marcelo Bielsa har fået øgenavnet ”El Loco”, som betyder ”Den Skøre”, og det navn er ikke kommet uden grund. Leeds-manageren blev i 2019 kendt som den største ”fodbold-spion” i verden, men selve øgenavnet kom, efter han mødte op til et møde med en flok utilfredse fans - med en håndgranat.


Midt i denne galskab er der også en arbejdsiver udover det sædvanlige, som da Leeds ønskede at holde første møde med Bielsa i Buenos Aires, og han op til mødet havde set samtlige kampe for Leeds fra den forgange sæson. Måske er dette arbejdsraseri kommet ind med modermælken? Bielsas søskende er i hvert fald også arbejdsomme. Broderen Rafael er en anerkendt arkitekt, mens søsteren Maria er tidligere minister i Argentina. Men nu er han fyret i Leeds og det har ikke været let, da fansene har elsket ham.

For inden han blev fyret gik han to gange om dagen ned på den lokale kaffebar ”Costa Coffee” for at diskutere fodbold med de mange fans, som efterhånden var begyndt at møde talstærkt op til denne specielle begivenhed. Bielsa mødte ofte op i træningsdragt, som er hans foretrukne beklædning. Tidligere er Bielsa mødt op i ”Camping-habitten” til et stort sponsor-arrangement i Leeds, hvor langt de fleste andre mænd mødte op i habit og slips, men hvem er den specielle manager?



Premier League-manager i etværelseslejlighed
En ting er sikkert… Marcelo Bielsa har aldrig været tiltrukket af penge i forhold til ambitioner. Imens Jose Mourinho flyttede ind på et luksushotel i flere år, da han var i Manchester United, så har Bielsa gjort det helt anderledes, efter han er kommet til Nordengland. Bielsa bor som sagt i centrum af Leeds, men hold så fast… så boede han trods den store milliongage i en etværelseslejlighed, drikkede sin kaffe - som tidligere nævnt - på den lokale Costa Coffee og spiste ofte på den nærliggende italienske restaurant ”Sant’ Angelo” og købte frisk brød hos den lokale bager Cooplandts i bydelen Wetherby.


Bielsa boede meget beskedent oven på en slikhandler og købte ind i indkøbscenteret Morrisons, hvor en Leeds-fan fangede ham med et legendarisk billede på Instagram, imens han kiggede på konserves. For Bielsa ville finde den billigste dåse tun, og det lykkedes ham at finde en til tre kroner. Det giver et krystalklart billede af en manager, der er helt anderledes end alle andre toptrænere. De kigger ikke efter billig dåsetun, bor i etværelseslejligheder eller kører i en Polo Volkswagen.

Trods Bielsa har denne lille bil, så skulle der være meget dårligt vejr, før den aldrende manager ikke valgte at gå de fire kilometer til Leeds-træningsanlægget Thorp Arch. Tidligere har fans forsøgt at samle ham op og give ham et lift, men dette har han afvist, da han gerne vil have frisk luft, selvom man tænker, at han sikkert får masser af dette på træningsbanen.

Det er denne gale mand, som Leeds valgte at genforhandle kontrakten med i sommeren 2019, selvom han i det første år missede Premier League-oprykning i Championships playoff-semifinalerne efter til et samlet nederlag mod Derby County. Leeds har ellers for vane kun at have lidt tillid til deres managere. Hele 12 managere havde Leeds haft gennem de sidste seks år, inden den argentinske træner kom til klubben.

Og Bielsa har også oplevet at blive fyret masser af gange i karrieren, som da han blev fyret i Marseille, selvom de sluttede på en fjerdeplads i den hårde liga, eller da han ”valgte” at stoppe efter VM2002, hvor Argentina med Bielsa som træner end ikke gik videre fra gruppespillet. Ofte er Bielsa blevet kritiseret for at være en meget sky person, og sådan har Leeds-legenden Eddie Gray også oplevet ham. Flere gange har Gray forsøgt at komme i kontakt med Bielsa, men det er ikke lykkedes, og han beskriver fyrede manager på følgende måde:

- Hvis du spørger mig, hvilken person Bielsa er… så ved jeg det ikke. Jeg kender ham ikke. Jeg har hilst på ham flere gange, men jeg kan ikke komme i snak med ham.

Denne sky og meget specielle mand har fået lavet et soveværelse på Leeds-træningsanlæg, når han ikke kan nå hjem til sin etværelses lejlighed. Det er ikke første gang, at han har levet på denne måde. Da han var ungdomstræner i Newell’s Old Boys, kørte han hele oplandet rundt i sin meget smadrede Fiat 147 for at finde de største talenter.

Bag denne specielle og sky person er der måske en genert mand, som det kan være svært at få øjenkontakt med. Da Wes Harding scorede til 5-4 langt inde i overtiden imod Birmingham, skabte det gigantisk jubel, men Bielsa stod helt stille uden den store reaktion – næsten på en selvudslettende måde.

De sidste 30 år har Bielsa haft 12 forskellige trænerjobs. Han sendte Leeds op i Premier League efter 16 års fravær og i deres første sæson lavede det højst antal point som oprykker i dette årtusinde. Men inden fyringen i foråret 2022 havde Leeds kun vundet seks af 26 PL-kampe. Så noget gik galt for ”El Loco” fra den etværelses lejlighed oven på en slikbutik.



Mere om Leeds

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik