Arrangementet var på Fredericia Musicalteater, hvor klubben udover en ny visuel idenitet, også havde en seance på scenen, hvor der blev interviewet forskellige interessenter.

En af dem var Michael Bruun. Selvom han kigger på klubben udefra i sit virke som kommentator, betegner han sig selv som “en ven af huset”.

“Jeg kender jo folk i og omkring klubben rigtig godt. Stig (direktør Stig Pedersen) og Sørette er blandt mine bedste venner, jeg har spillet sammen med Michael Hansen (cheftræner) i Silkeborg, og jeg har deltaget i mange gode fester med Frederik (Rieper, red.),” fortalte Morten Bruun med et smil.

For ham handler FC Fredericia ikke kun om fodbold, men om en klub, der på få årtier har kæmpet sig vej fra et anonymt divisionshold til at stå i rampelyset i Superligaen.

“Jeg har stået på Monjasa Park, hvor der var 465 tilskuere, og jeg har spillet på Baldersvej (FC Fredericias gamle stadions lokation). Når man har været vidne til den rejse, klubben har været på, så skal man altså have lov til at være lidt stolt,” sagde Bruun og fremhævede et særligt øjeblik fra klubbens nyere historie:

“Hvis man betragter sig som FC Fredericia-fan, så skal man vide, hvad der skete den 22. maj 2003. Der vandt klubben 6-1 – og måske begyndte rejsen mod toppen lige dér. Det er vigtigt at have de fikspunkter, for de fortæller historien om, hvor langt man er kommet.”

Selv om oprykningen til Superligaen har skabt stor eufori i byen, opfordrer Morten Bruun til, at man også husker proportionerne.

“Jeg sad og kommenterede Fredericias første kamp i Superligaen, og jeg tænkte i pausen: Der skal meget mere til. Men det er jo også det, der er så smukt. For i fodbold handler det ikke kun om at storme frem, men om at nyde det, man har opnået. Hvis FC Fredericia ender som nummer 10 i Superligaen, så svarer det til at vinde verdensmesterskabet,” lød det fra Bruun.