Dansker fyret som landstræner: Sådan er reaktionerne
Få reaktionerne her på fyringen af den nu tidligere danske træner for Sverige, Jon Dahl Tomasson.
Efter mandagens smertelige nederlag på 0-1 på eget græs til Kosovo, har Sverige nu officielt fyret den danske træner, Jon Dahl Tomasson.
Reaktionerne på den 49-årige danske træners afsked med Sverige kommer i en lind strøm på det svenske herrelandsholds Instagram-profil, hvor der blandt andet er følgende kommentarer:
- ‘Godt, men alt for sent. Han skulle aldrig være blevet ansat’
- ‘Tak for ingenting, vi ses en anden dag’
- ‘Tro ikke bare man kan bebrejde Jon. Spillerne bør tage ansvar og begynde at spille med den gejst man kan kræve’
- ‘Forstår slet ikke hvad du tænkte på da du hyrede en DANSKER’
- ‘Gør denne dag til en national helligdag’
- ‘Havde stadig håb. Ærgerligt det gik som det gjorde’
- 'Det var på tide'
Danskeren blev ansat som Sveriges landstræner tilbage d. 1. marts 2024, og har siden da fået et pointsnit på 1,61 point pr. kamp fordelt over 18 kampe.