LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Patrick Andersen

Har Liverpool fundet den nye Mané?

Liverpool er gået ind i den afgørende fase af jagten på Bournemouths formstærke offensivspiller Antoine Semenyo, der har haft en eksplosiv start på Premier League-sæsonen.

Ifølge transferjournalisten Indy Kaila er Liverpool-sportsdirektør Richard Hughes nu i direkte kontakt med Bournemouth om et muligt skifte. Klubben vurderer den 25-årige ghaneser til mellem 90 og 100 millioner pund i januar, men skulle være villig til at sælge for omkring 70 millioner pund til sommer.

Semenyo har i denne sæson været blandt ligaens mest iøjnefaldende angribere og har allerede noteret sig for seks mål og tre assists på ni kampe – kun overgået af Erling Haaland i samlede målbidrag. Siden sit skifte til Bournemouth står han samlet noteret for 28 mål og 13 assists i 97 kampe.

Hans største styrke er alsidigheden. Han kan spille på alle pladser i frontkæden og har gennem karrieren både været brugt som centralt angrebspunkt, højre- og venstrekant.

Liverpool har denne sæson haft problemer offensivt efter salget af Luis Díaz, og hverken Cody Gakpo eller Mohamed Salah har for alvor fundet topformen. Derfor betragtes Semenyo som en potentiel nøglesigning – en spiller, der ifølge flere engelske medier minder mest om Sadio Mané i stil og arbejdsiver.

Manchester United og Tottenham har også vist interesse, men Liverpool ligner nu klare favoritter til at hente Bournemouths stjerne, der står foran sit livs store skifte.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder