Fodbold nyheder

Arsenal vil gå efter Napoli-spanier

Af Christian Bang Jensen

Midtbanespilleren Fabian vil ikke forlænge sin kontrakt med Napoli, der udløber i 2023, og det vil Arsenal reagere på til sommer. Det skriver aviserne AS og Mirror søndag.
Article image
Ritzau-Scanpix
Fabian Ruiz har siden sin ankomst til Napoli i 2018 været en stor profil, men noget kunne tyde på, at denne sæson bliver den sidste i det italienske for den 25-årige spanier


Midtbanemanden har angiveligt fortalt Napoli præsident Aurelio De Laurentiis, at han ikke vil forlænge den kontrakt, der udløber i 2023, og skal den italienske købmand have valuta tilbage for sit 225 millioner kroner indkøb, så skal det være i det kommende transfervindue.

Ifølge engelske Mirror og spanske AS har Arsenal øjnene rettet mod Napoli og den spanske midtbanespiller, der kom til Napoli fra Real Betis. Angiveligt har repræsentanter fra Fabián Ruiz-lejren allerede mødtes med ”Gunners”-bestyrelsen for at tale om spillerens umiddelbare krav. Et af de krav skulle være en fireårig kontrakt

Den spanske Arsenal-manager Mikel Arteta er angiveligt en stor beundrer af sin landsmand og tror på, at han vil kunne bringe den type kvaliteter ind, som London-klubben i øjeblikket mangler for at kunne kæmpe med helt i toppen af Premier League.

Fabian Ruiz har spillet 153 kampe for Napoli med 20 scoringer og 14 assists til følge.

Mere om Fabián Ruiz

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik