Manchester United udpeger fire spillere til Bellingham-handel
Fire spillere kan indgå i en aftale omkring Jude Bellingham, da Manchester United mangler en kompetent midtbanespiller.
Dortmunds engelske stjerneskud, Jude Bellingham, er topprioritet for Manchester United, og derfor vil englænderne tilbyde fire forskellige spillere, der kan indgå i en handel.
Den 18-årige engelske landsholdsmidtbanespiller, Jude Bellingham, er den største midtbanekomet i øjeblikket, og Manchester United er villig til at gå langt for at hente englænderen hjem til den britiske ø igen.
Ifølge engelske Mirror, så er Manchester United villig til at tilbyde enten Donny van der Beek, Anthony Martial, Eric Bailly eller Aaron Wan-Bissaka i en potentiel aftale omkring Bellingham.
Manchester United står til at miste både Paul Pogba og Jesse Lingard på frie transfere til sommer, da ingen af spillerne ønsker at forlænge med klubben. Derfor er købet af en ny midtbanespiller kritisk.
Donny van der Beek har haft et mareridt i Manchester United, og den 24-årige hollænder har udtrykt sit ønske om at forlade klubben til manageren, Ralf Rangnick.
Anthony Martial vil allerede forlade klubben i dette transfervindue, da franskmanden er frosset ud af truppen. 26-årige Martial skulle angiveligt have nægtet at spille mod Aston Villa i seneste kamp, men det har franskmanden selv afvist gennem sociale medier.
Eric Bailly er fjerdevalg på centerback-positionen, og ivorianeren kunne godt bruge en ny start. Den 27-årige landsholdsspiller kunne godt overtage for 33-årige Mats Hummels og genfinde spillet i Dortmund.
Aaron Wan-Bissaka underprioriteres i øjeblikket under Diego Dalot. Det er uvist, om han passer under Rangnick, og derfor kunne han være et emne i Dortmund, der har haft fin succes med at fostre spilleglæde hos engelske talenter såsom Jadon Sancho og Jude Bellingham.
Jude Bellingham har spillet 72 kampe for Dortmund siden sommeren 2020, hvor det er blevet til otte mål og 14 assists. Kontrakten udløber i sommeren 2025.