LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Asbjørn Steffensen

Barcelona hæver buddet på "AC"

Den danske landsholdsstopper kan være meget tæt på at slutte sig til den catalanske storklub.
Andreas Christensen, der har været en del af Chelsea siden 2013, kan være på vej væk fra London-klubben. Danskerens kontrakt med The Blues udløber til sommer, og han har endnu ikke skrevet under på en ny aftale. Rygterne har svirret kraftigt om et skifte til Barcelona, og det bliver nu forstærket.

Ifølge det spanske medie Mundo Deportivo har den catalanske storklub hævet deres bud på den danske landsholdsstopper i håb om at lande en aftale i det nuværende transfervindue.

Mediet skriver, at Barcelonas ledelse har tilbudt danskeren en kontrakt på fire år med mulighed for yderligere et år.

"AC" har holdt tilbage med Chelseas nye kontrakt-tilbud, hvilket har sat spekulationer igang om danskerens fremtid i klubben.

Den 25-åriger midterforsvarer har ellers fast bestanddel af manager Thomas Tuchels Chelsea-mandskab, siden tyskeren overtog tøjlerne for omtrent et år siden.

Christensen er noteret for 146 kampe i den blå Chelsea-trøje, som han vandt Champions League-trofæet med sidste forår.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder