Det læser brugerne på INDKAST lige nu

England: Premier League
FT
3 - 0
(2 - 0)
Arsenal
Southampton
A. Lacazette (21), M. Ødegaard (27), Gabriel (62)
Torsten Brix

Arsenal-angrebet sænkede Saints – uden Aubameyang

Stensikker sejr til ”The Gunners”…
Fredagens træning i Arsenal var uden deres anfører Pierre-Emerick Aubameyang – lige som også var tilfældet til lørdagens kamp imod Southampton. Afrikaneren var sat af holdet af disciplinære årsager, slog manager Mikel Arteta fast inden opgøret på Emirates, hvilket også var tilfældet i marts, hvor Aubameyang var sat af Arsenal-holdet til opgøret imod rivalerne fra Tottenham.

Fraværet af Aubameyang var dog ikke til at se i Arsenal-offensiven imod Southampton, hvor de to centrale løsninger Alexandre Lacazette og Martin Ødegaard begge fik scoret, inden der var spillet en halv time. Først spillede Bukayo Saka den franske angriber fri med en cutback-aflevering, mens 2-0-målet af Ødegaard misanten blev scoret med det norske hoved.

I starten af anden halvleg fik Arsenals centrale forsvarspiller Gabriel annulleret et mål for offside, men kort efter fik brasilianeren scoret med hovedet til 3-0 efter et hjørnespark. I denne periode af kampen var Arsenal totalt dominerende trods fraværet af Aubameyang, og London-holdet havde blandt andet to forsøg på træværket, inden Aaron Ramsdale måtte hive et par fine redninger op på solide Southampton-forsøg.

Arsenal vandt stensikkert med 3-0 og fik dermed en god optakt til onsdagens vigtige kamp imod West Ham om den eftertragtede fjerdeplads i Premier League – måske det bliver med Aubameyang? Han var ikke savnet imod Saints!

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER