Fodbold nyheder

Inter lurer på Sassuolo-duo

Af Stefan Lindahl

Til januar jagter Inter de to Sassuolo-profiler Gianluca Scamacca og Davide Frattesi.

Article image
Ritzau-Scanpix

Når transfervinduet åbner i januar, så har Inter allerede to spillere på blokken. Milano-klubben vil nemlig gerne have fat i de to Sassuolo-spillere Gianluca Scamacca og Davide Frattesi. Det meddeler Gazzetta dello Sport.

Inter-direktørerne Beppe Marotta og Piero Ausilio ønsker angiveligt at tilføre mere italiensk blod til truppen, som i øjeblikket kun har otte italienere i førsteholdstruppen. Tidligere har Milano-klubben også været interesserede i at hente en anden Sassuolo-italiener i form af Giacomo Raspadori.

Selvom Inter er interesserede i spillerne, så kan det dog godt blive en udfordring at overbevise Sassuolo om at sælge. Angiveligt er Sassuolos CEO Giovanni Carnevali nemlig ikke interesseret i at sælge spillerne. Han ser hellere at de to italienere bliver i klubben, så de kan blive mere værd.

Relaterede artikler

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik