LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Holland: Eerste Divisie
FT
1 - 0
(0 - 0)
Jong Ajax
Emmen
Y. Regeer (60)
Carl-Emil Bromose

Daramy på reserveholdet – Ajax-træner med klar besked!

Stortalentet, Mohamed Daramy, spillede fodbold med AFC Ajax-reserverne mandag aften.
Mohamed Daramy har ikke fundet frem til mange minutter på grønsværen for Ajax i denne sæson, men mandag aften kom han endelig i aktion for den hollandske traditionsklub. Uheldigvis for den danske landsholdspiller, var det for reserveholdet, Jong Ajax.

Den tidligere FC København-juvel spillede i knap en time, da Jong Ajax slog FC Emmen med 1-0 i den hollandske 2. division. Mohamed Daramy blev erstattet af sin danske holdkammerat, Christian Rasmussen, efter godt og vel 62 minutter på banen.

Det var første gang, at Daramy spillede med reserverne, og det var nok heller ikke den unge danskers ideelle plan, da han i sommer pakkede kufferten i Superligaen, og tog flyveren til talent-fabrikken Ajax og den hollandske hovestad Amsterdam.

Ajax-træner, Erik ten Hag, giver også klar besked i forhold til, hvad danskeren skal forbedre for at blive en fast del af det talentfulde mandskab.

- Man kan se, at Daramy har kvaliteter. Det så man også mod Besiktas. Han tager duellen op, han har farten til at komme forbi bagkæden, og han forstår at bringe sig i lovende positioner. Nu handler det om at holde overblikket, når han er i så gode positioner, for han skal omsætte det til et afkast. Han skal også blive bedre i defensiven og presset, siger Erik ten Hag ifølge Voetbal International.

19-årige Mohamed Daramy har kun været en del startopstillingen i Ajax en enkelt gang – her blev han taget ud i pausen.

Det danske stortalent skiftede i sommer til AFC Ajax fra FC København for knap 90 millioner kroner.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder