Det læser brugerne på INDKAST lige nu

England: Premier League
FT
2 - 1
(0 - 1)
Everton
Arsenal
Richarlison (79), D. Gray (90)
M. Ødegaard (45)
Torsten Brix

EVARton sænker Arsenal

Kriseramte Everton lavede to mål, som blev dømt offside af VAR-dommerne – hvilket skete lige efter en tilskuerudvandring... det må de have fortrudt.
Sidste gang Everton vandt et trofæ var, da de i 1995 vandt FA Cuppen, og de 27 trofæløse år blev markeret i mandagens hjemmekamp imod Arsenal ved, at mange af hjemmeholdets fans forlod Goodison Park efter 27 minutters spil.

Det skulle de ikke have gjort, for resten af kampen blev ganske underholdende efter en lidt kedelig start. Først headede Evertons enlige angriber Richarlison et frispark i mål, men målet blev korrekt annulleret for offside af VAR-dommerne. Kort efter scorede Martin Ødegaard i den anden ende af banen, da han rettede indlægget fra tilbagevendte Kieran Tierney i mål. Men minsandten om Everton ikke nok engang skulle miste et mål, efter Richarlison var offside og en VAR-kendelse.

Arsenal-målet var nr. 112 imod Everton, hvilket er det højeste antal af mål scoret imod en enkelt Premier League-klub, så den tidligere Everton-spiller Mikel Arteta var hård ved hans tidligere klub, som han spillede for som aktiv for i seks år, inden han som aktiv skiftede til netop Arsenal.

Krisen kradser i Everton og presset vokser på manager Rafa Benitez, efter de inden kampen ikke har vundet i de sidste otte Premier League-kampe, og tv-billederne var mange af klubejer Farhad Moshiri, som forleden fyrede sportsdirektøren Marcel Brands.

Men midt i balladen blev tredje gang lykkens gang for Richarlison, der scorede til 1-1 efter bolden havde været på overliggeren. I den modsatte ende var bolden også på træværket, da indskiftede Edward Nketiah headede bolden på stolpen fra meget tæt hold. Det blev kostbart for i overtiden scorede Demarai Gray et helt unikt mål via indersiden af stolpen. Så det sluttede 2-1 imellem Arsenal og EVARton.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER